Tema -- Skomager Bonatzi og Glade Else
Michael Ancher (1849-1927): ”Bonatzi og glade Elsie”. 1904. 55×66 cm.
Josef Bonatzi (eller Bonatsy) var en bøhmisk skomager, som kom gående til Skagen og her bosatte sig i Stine og Per Bollerhus' bolig i Østerby. Her levede han med sine høns og store mængder af lus.
Bonatzis lyrehus (hus uden skorsten, men med røghul), der var tækket med lyng, tørv, sække og andet forhåndenværende materiale, blev en attraktion for turister. Efter åbningen af Frederikshavn-Skagen-banen i 1890 tog Bonatzi tit opstilling blandt hotelkarlene på perronen iført en skyggeløs trådhat, hvor på der sad en seddel med inskriptionen: Til Bonatzis hytte.
Michael Ancher (1849-1927): Portræt af Josef Bonatzi (1845–1913), den bøhmiske skomager fra Skagen. Usigneret. Olie på lærred. 55×42 Bruun-Rasmuseen - 2024 |
Kunstnerne brugte ham som model, hvilket i dag kan ses i Skagens Kunstmuseers samling, og bl.a. Holger Drachmann besøgte ham ofte i den lave stue, hvor stanken af fisk og årgammelt snavs var intens.
Hans død blev bekendtgjort over det ganske land af Ritzaus Bureau.
Efter Bonatzis død blev hans hus brændt af som Sankthans-bål (23. juni 1913 - 500 års Købstads jubilæum) - Hytten lå cirka der hvor Admiralgården blev opført i 1915 - Østre Strandvej 51.
Bonatzi var en af Skagens gamle originaler. Den bøhmiske skomager var vandret til fods gennem Europa for til sidst at blive standset af havet ved Skagen i 1882. Her blev han boende i sin faldefærdige hytte indtil sin død i 1913. Efter hans død blev huset afbrændt som Sankt Hans bål, hvilket er blevet skildret i et maleri af Carl Locher. Der kendes flere malerier af Michael Ancher, der brugte Bonatzi som model i hans skildringer af livet i Skagen
-----------------------------------------
Michael Ancher (1849-1927): “Glade Elsie”. 1904. 40,5×31,5 cm. Bruun-Rasmussen |
Glade Elsie Hellesen (1842–1920), var bærplukker og tjenestepige. Hun samlede bær til blandt andet Anchers, Lochers og Brøndums. Elsie mistede forstanden, da hendes forlovede druknede få dage før brylluppet.
- Svanholm, Lise (2003). "Skagen Leksikon: malerne, modellerne, værkerne og stederne". Skagen: Gyldendal A/S. s. 29-30. Hentet 2017-05-18.
Kommentarer
Send en kommentar