Michael Ancher (1849-1927)

Michael Ancher: Kunstnerens selvportræt. Sign. M. A. Olie på lærred. 53×45.
(c) Bruun-Rasmussen

 Michael Peter Ancher (født 9. juni 1849 i Rutsker, Bornholm, død 19. september 1927 i Skagen) var en dansk maler med udgangspunkt i realismen. Han var gift med kollegaen Anna Ancher. De hørte begge til Skagensmalerne.

Michael Ancher startede som barn i Latinskole i Rønne, men fik - pga. dårlig økonomi i hjemmet - aldrig afgangseksamen. I stedet blev han som 16-årig ansat som skriver på Kalø godskontor. Her blev interessen for malerkunst vækket ved mødet med Theodor Philipsen og Vilhelm Groth, der i sommeren 1865 opholdt sig i området omkring Kalø Vig.


Michael Ancher (Danish painter) 1849 - 1927
Syngende Børn (Singing Children), 1889
oil on canvas
56 x 48 cm. (22.05 x 18.9 in.)
Statens Museum for Kunst, Copenhagen, Denmark


I 1871 søgte han kunsthistorikeren Julius Langes råd om kravene til at blive figurmaler og blev samme efterår optaget på akademiet. I sommeren 1874 besøgte han Skagen for første gang, og han forlod definitivt Akademiet i 1875. Efter det opholdt han sig i længere og længere perioder på Skagen, da han var meget betaget af fiskernes arbejde og liv i det hele taget. Han modtog den Neuhausenske Præmie 1877 for En Lægprædikant, der holder Gudstjeneste på Skagens Strand. I 1880 fik han sit endelige gennembrud med maleriet Vil han klare pynten, som gennem Nationalgalleriet blev overdraget til Christian 9.


Michael Ancher: Tre fiskere på Skagen strand i gråvejr. Sign. Mich. Ancher 14. Olie på lærred. 89×69 cm.
https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/3621AD716473


Omkring 1880'erne blev Skagen samlingspunkt for mange danske og skandinaviske kunstnere, inspireret af fransk kunst. Først var han imod, at Skagensmalerne gjorde Skagen til et moderne, nordisk friluftssted, selv om det var ham selv, der til at starte med havde gjort Skagen kendt. Der siges at være et fantastisk lys for malere, og udgangspunktet når han malede var 'ting' fra virkelighedens verden, f.eks. skagensfiskernes liv, fra familien eller venners kreds – en genre, han havde dyrket siden sin ungdom.

I 1888 blev han ridder af Sct. Michaelsordenen og i 1894 Ridder af Dannebrog.

Michael Ancher er, sammen med sin kone Anna, på billedet på den danske tusindekroneseddel i 1997-serien.

Michael Ancher giftede sig i 1880 med købmandsdatteren Anna Brøndum. De fik i 1883 datteren Helga, der ligesom sine forældre blev maler.

Familien Ancher flyttede i 1884 ind i jomfru Melsens hus på Markvej 2 i Skagen. Dette hus er i dag museum for kunstnerparret.

(Wikipedia)


Links

Signaturbogen 2.0

Link til malerisamling på Facebook - II - Københavnermalerier 
Link til malerisamling på Facebook - III - Dansk marinemaleri


Litteratur

Anna og Michael Ancher: Breve og fotografier, 2018, Gad

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Emanuel Aage Petersen (1894-1948)

Carl Locher (1851-1915)