Slægten Herschend, Oscar, 1853-1891, maler. Født 06.01.1853 på Herschendsgave ved Skanderborg, død 26.01.1891 samme sted, begravet i Vedslet. Forældre: Stamhusbesidder, kammerråd Peter H. til Herschendsgave og Emilie Fischer. Gift 22.12.1887 i København med Julie Johanne Nielsen, født 1865, død januar 1902. Ægteskabet opløst.
 | Oscar Herschend (1853-1891): "En pige med en kurv i klitterne ved Den tilsandede Kirke, Skagen". 30×41,5 cm. Bruun-Rasmussen |
Biografi Oscar Herschends virksomhed som maler blev kortvarig og er endnu kun sparsomt oplyst. Han var en af de malere, som i 1870erne søgte ny inspiration i de mindre kendte egne af Danmark. Han lærte sig at mestre skildringen af de øde, træløse klitlandskaber, der er så forskellige som vel muligt fra landskabskunstens traditionelle motiver, de sjællandske og østjyske bøgeskove. Hans foretrukne egne var Blåvandshuk, Skagen og det nærliggende Råbjerg Oscar Herschend har især arbejdet med gråvejrshimlen, og hans landskaber ejer en umiddelbar friskhed, sålænge de beholder skitsens form. Derimod gør en vis usikkerhed sig gældende i hans komponerede udstillingsbilleder, hvor motiverne gentages i nye kombinationer, og landskabet iklædes staffage. Af auktionskatalogerne fremgår, at han bl.a. også har malet ved Silkeborg, Skanderborg, Seis Hede, Pårup Hede, Kerteminde, Fredensborg, Asnæs og Refsnæs, foruden i Göteborgs omegn og Uddevalla, så han må have rejst ganske meget. I foråret 1886 var det hans hensigt at rejse til Paris i længere tid for at uddanne sig, men det synes ikke at være lykkedes.
 | Oscar Herschend (1853-1891): "En pige med en kurv i klitterne ved Den tilsandede Kirke, Skagen". 30×41,5 cm. - Beskåret, Skagen Museum |
Uddannelse Uddannet murer; Kunstakademiet København., almindelig forberedelse klasse som bygningselev, oktober 1870, fortsatte som maler, forlod Akademiet oktober 1874. (Weilbach)
 | Oscar Herschend: Fiskere i klitterne på vej med redningsbåden, Olie på lærred. 43×80. Bruun-Rasmussen |
|
Kommentarer
Send en kommentar