Marx Reese (1881-1959)

Reese, Marx Ernst Christian, 1881-1959, maler. *16.11.1881 i Hundbjerg, Astrup Sogn ved Sindal, ?17.12.1959 i Skagen, urne i Ålborg. Forældre: Sømand Marx Ernst Detleff Friederich R. og Johanne Marie Jensen. ~før 1917 med Ebba NN. Ægteskabet opl. før 1927.


Marx Reese (1881-1959): "Parti med fiskerhuse, Skagen". 39,5 x 49 cm.
lauritz.com


Biografi

Marx Reese var som ung ofte på rejse med sin fader og uddannede sig i Frankrig som maler og teatermaler. Omkring 1910 udstillede han en række bybilleder med motiver fra Paris. I 1915 studerede han moderne russisk teaterdekoration i Skt. Petersborg. To år senere blev han ansat ved det svenske teater i Helsingfors og tegnede dekorationerne til forestillingerne indtil 1923. Hans kone var 1918-20 leder af kostumeafdelingen på samme teater, og i 1919 blev de begge medlemmer af det finske kunstnersamfund. De modernistiske træk, der ses i R.s tidlige maleri, forlod han og valgte i København at udstille med kunstnersammenslutninger, hvor man dyrkede de topografisk bundne motiver i en behersket, naturalistisk udtryksform. Midt i tyverne kom R. til Skagen sammen med Jens Sørensen og Aage Bernhard-Frederiksen, og marinemaleriet blev dominerende i hans produktion, da han i 1927 bosatte sig fast i byen. Samtidig skildrede han byen, stranden og heden, og malede også enkelte portrætter. Hans landskaber er præget af en fin kolorit og en livfuld penselsføring, mens marinebillederne, der fik et publikum, er mere konventionelle. I sine senere år levede R. yderst tilbagetrukket i Skagen Østerby. En udstilling, der skulle have været afholdt på Skagens Museum i 1960, blev opgivet. Adskillige arbejder findes i privateje på egnen.


Marx Reese Kutteren “Spurn” og kystparti. Begge sign. Reese. Olie på lærred monteret på plade. 27,5×35 og 29×39.
Bruun-Rasmussen


Uddannelse

Acad. des Beaux-Arts, Paris.

Rejser og udlandsophold

Paris i beg. af 1900-tallet; Italien; Egypten; Petrograd 1915; Finland 1917-25; til Danm. 1925; fast bopæl i Skagen fra 1927.

Stillinger og hverv

Arb. som teatermaler i Paris i 4 år (Operaen og Théâtre St-Martin); i Carl Lunds atelier; chef for dekorationsatelieret ved Svenska Teatern i Helsingfors 1917-23.

Stipendier og udmærkelser

Udstillinger

Charl. Forår 1908; Unge Kunstneres Forb. 1909, 1912; Dyrehavens Malere 1917-18; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1924, 1926-27, 1930, 1932-39; Skagen Kunstforen. Sommerudst. i en årrække. Separatudstillinger: 1917 (s.m. Else Holbech-Madsen, Carl Mathorne og Ebba Reese).

Værker

Landskab ved Jerusalem (udst. 1909); Ved Seinen (udst. 1909); Notre Dame de Paris (udst. 1912); Moulin de la Galette (udst. 1912); Vinterdag ved Kildehuset (udst. 1918); Gamle ege i Dyrehaven (udst. 1918); Kapsejlads om Genuapokalen 29.7.1925 (udst. 1926); Svanemøllebugten (udst. 1926); Frisk kuling i Østersøen (udst. 1926); Grevinde Kirsten Hamilton (udst. 1930); Gråvejrsstemning, Skagens Havn (udst. 1930); Isbundne dampere, Langeliniekajen (udst. 1930); Både på Nordstrand (udst. 1930); Gammelt udhus, Østerby (udst. 1932); Strandvagtens hytte, Ålbæk (udst. 1932); Ved værftet, Skagen (udst. 1932); Stranding ved Spirbakken, Skagen (udst. 1932); Rimmen gamle mølle (udst. 1937); Vindbundne skibe, Ålbækbugten (udst. 1937). Auktion: Hotel Skandinavien, Skagen 18.3.1960 (dødsbo).

Marx Reese: Paketten m/s Ingrid for sydgaaende, Kutterne s. 102, s. 117 for indgaaende i Skagens Havn, 1937, oil on canvas, 76 x 112 cm.


Links

Biografisk leksikon
Wikipedia
Gravsted

Link til malerisamling på Facebook - II - Dansk marinemaleri

Litteratur

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Emanuel Aage Petersen (1894-1948)

Carl Locher (1851-1915)

Michael Ancher (1849-1927)