Skagensmalere -- Marinemalere - Nordatlantiske Malere
----------------------------------------------------------------------
 |
I.E.C. Rasmussen
Foto: Peder Most |
Navn: I. E. C. Rasmussen
Født: 1841 i Marstal på Ærø
Død: 1893 under en sørejse til Grønland
Forældre: Kæmner Johan Aranth Rasmussen og Caroline Sophie Kaasden
Ægteskab: Gift med sin kusine Anna Egidia
 |
En grønlandsk rypejæger ved solnedgang. Signeret J.E. Carl Rasmussen 1877. Olie på lærred. 26,5×39,5 cm.
Bruun-Rasmussen, 2026 |
Biografi
Jens Erik Carl Rasmussen var uddannet på Kunstakademiet i København. Han rejste første gang til Grønland i 1870-71, fortrinsvis omkring Nuuk, og det blev på mange måder bestemmende for ham og hans kunst. Han blev kendt som Grønlandsmaler; han brugte motiver og inspiration fra denne første rejse resten af sit liv helt til den sidste rejse.
Titlen ”Grønlandsmaler” kan kaldes en genre – et begreb som bruges om en række fortrinsvis danske malere som fra midten af 1800tallet helt op til midten af 1900tallet opholder sig i kortere eller længere perioder i Grønland, og derefter bliver kendt for at bruge Grønland som motivkreds i deres kunst.
Inger Trumpy inddeler i sin afhandling J.E.C. Rasmussens værker ind i tre kategorier: marinemalerier, folkelivsskildringer og landskabsmalerier. Alt sammen typisk for hans tid og en del af skolingen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. N.L. Høyen, en toneangiven kunsthistoriker, havde slået et slag for historiemaleriet, det nationale og Folkets historie. N.L. Høyen, som også var professor ved Kunstakademiet, opfordrede kunstnerne til tage rundt i Danmark, Norge og Sverige og skildrer almuens hverdag. J.E.C. Rasmussen, som Inger Trumpy redegør for i sin afhandling, udvidede dette til også at indbefatte Grønland.
 |
Sejlskib ud for Grønland i solnedgang. Sign. C. Rasmussen 1875. Olie på lærred monteret på plade. 54×85 cm.
Bruun-Rasmuuse, 2026 |
J.E.C. Rasmussen levede i Verdensudstillingernes tid. Verdensudstillingerne gennem 1800-tallet havde karakter af en messe, hvor hvert land gav en samlet præsentation både kunstnerisk, industrielt og håndværksmæssigt af landets formåen.
J.E.C. Rasmussen repræsenterede Danmark ved flere verdensudstillinger med sine Grønlandsmalerier. Rasmussens kunst blev ikke vel modtaget – den danske kunst præsenteret på Verdensudstillingen var bagefter de europæiske strømninger.
Ligesom andre ekspeditionsmalere er J.E.C. Rasmussens malerier hverken historiske eller autentiske. Han genbruger inspirationen og motiverne fra sin første Grønlandsrejse resten af sit liv. Som Karsten Hermansen gør opmærksom på i bogen ”…saa maler jeg, hvad jeg har set – Jens Erik Carl Rasmussen (1841-1893)”, så sker der med tiden dét, at han maler grønlænderne hver for sig. Fra at have malet dem sammen og i grupper, så bliver menneskene i hans Grønlandsbilleder med tiden alene – på isen, på vandet, i fjeldet.
I 1893 på Rasmussens anden Grønlandsrejse falder han overbord fra skibet Peru, forsvinder i Atlanterhavet og bliver aldrig fundet igen.
(Kunstmuseet i Nuuk)
.jpg) |
Carl Rasmussen: Vintertid i grønland, 1875, olie på lærred, 67x115 cm,
Nivaagaards Museum |
Jens Erik Carl Rasmussen, bedre kendt som Grønlandsmaleren I.E.C. Rasmussen, indtager en særstilling i dansk kunsthistorie. I modsætning til de fleste af hans samtidige malerkolleger, der søgte inspiration og de nyeste kunstneriske strømninger sydpå – ikke mindst i Paris, vendte Rasmussen blikket mod nord.
I årene 1870–71 opholdt han sig i Grønland i knap et år, et ophold der kom til at gøre et uudsletteligt indtryk på ham. Den storladne, barske natur samt den indfødte befolkning og deres livsvilkår blev tilbagevendende og bærende motiver i hans kunst.
Særligt sigende er Rasmussens egne ord om kontrasten mellem kunstens metropol Paris og den storslåede grønlandske natur. I et brev hjem fra Paris til sin forlovede, Anna Egidia, dateret september 1872, skriver han følgende:
“Naar man som jeg har se den store, ophøjede, rene grønlandske Natur og følt sig nærmere Skaberen, og det i Øieblikke, hvor man ligesom løftedes op over Jorden og det civiliserede Livs smaalige Kampe for tilværelsen, saa bliver det bliver det overordentligt vanskeligt at komme i Extase ved som forleden Dag at staa paa Montmartre og se hele Paris halvt skjult af sine Rendestens- og Maddunster, i forbindelse med den uendelige Røg og Støv, som staar over hele Byen, hvordan Vejret saa er. Jeg følte mig som sædvanlig på denne Rejse ilde tilpas og ønskede bare, at jeg i stedet for denne storartede By havde Havet liggende foran mig.” (Karsten Hermansen, “... saa maler jeg, hvad jeg har set - Jens Erik Carl Rasmussen (1841–1893)”, 2016 s. 54).
(Bruun-Rasmussen)
Links
Weilbach
Biografisk leksikon
Gravsted: Druknet i Atlantehavet på vej til Grønland
Signaturbogen 2.0
Litteratur
---------------------------------------------
.jpg)
Kommentarer
Send en kommentar